Meningen med årsplanen er at beskrive de pædagogiske tanker for Tryllefløjten, målsætninger og principper for det daglige arbejde, herunder hvordan vi skaber et godt udviklings- og læringsmiljø for børnene i institutionen.

Du vil i planen også kunne finde principper og udviklingsplaner for ledelse, personalesamarbejde, forældresamarbejde, bestyrelsessamarbejde, tværfagligt samarbejde samt forhold til andre samarbejdspartnere.

Du vil ikke kunne finde så meget om rent praktiske, dagligdags ting. Disse oplysninger vil du kunne få i folderen ”Information til nye forældre”.

Årsplanen eksisterer dels i medfør af Dagtilbudsloven men også fordi vi ser det som et godt værktøj til beskrivelse og videre udvikling af vores pædagogiske praksis.

Vi ønsker således at bruge planen som en aktiv guide i vores pædagogiske arbejde for alle børn i Tryllefløjten.

Ifølge loven skal der rettes særlig opmærksomhed på udsatte børn eller børn, der i øvrigt kræver særlig opmærksomhed. Du vil kunne finde de overordnede principper vedrørende dette i et særligt afsnit.

Årsplanen er delt i to.

1) En principdel: ”Principplan for Tryllefløjten”. Denne del vil beskrive de overordnede principper for Tryllefløjten.

2) En udviklingsdel: ”Udviklingsplan for Tryllefløjten”. Denne del vil beskrive de udviklingsfokus vi har valgt for det kommende år.

Årsplanen 2010 er en fortsættelse af den pædagogiske udviklingsproces der har været de sidste 2 år i Tryllefløjten - en proces båret af respektfulde processer mellem alle de involverede parter; en proces som løbende kommer livet i huset til gode.

Venlig hilsen Venlig hilsen

Lise Garbers Morten Balstrup

leder af Tryllefløjten formand for Bestyrelsen i Tryllefløjten

2 Principplan for Tryllefløjten

2.1 Indledning

Denne første del af Tryllefløjtens årsplan er vores principdel. I dette skrift bør du få et indblik i og en fornemmelse af hvilket udgangspunkt vi pædagogisk arbejder efter.

Årsplanen 2010 er tredje udgave af principplan for Tryllefløjten i institutionens historie. Det er fortsættelsen af en længere proces om at nedskrive vores overordnede principper, arbejde efter dem og evaluere på dem.

2.2 Værdier

2.2.1 Grundlæggende værdier i Tryllefløjten

· Respekt

· Tillid og nærvær

· Imødekommenhed

· Åbenhed og dialog

· Livsglæde og humor

· Ansvarlighed og ressourcebevidsthed

2.2.2 Pædagogisk profil

Vi ser os selv som en kreativ institution, hvor kreativiteten udfoldes i arbejdet med de pædagogiske aktiviteter med børnene, og i samarbejdet med forældre og kollegaer.

Vi befinder os alle i et læringsmiljø, hvor vi søger hen imod at befinde os i et flow af lige dele udfordringer og lige dele vaner, således for at skabe en så positiv udvikling for alle som det er muligt.

Vi stiler mod at arbejde positivt anerkendende og dertil bruge det gode humør som virkemiddel.

2.2.3 Barnet i Tryllefløjten

Barnet ses som et helt individ, hvor følelser, intellekt og krop har lige værdi og supplerer hinanden i udviklingsprocessen.

Barnet eksisterer i forhold til sine omgivelser og udvikler sig i samspil.

Barnet er fra fødslen kompetent til at deltage i livet, og behøver støtte til sine sårbare sider.

Barnet har en iboende nysgerrighed til at udforske og påvirke sin omverden med.

Det skal være trygt at være barn i Tryllefløjten.

2.2.4 De voksne i Tryllefløjten

I Tryllefløjten har barnet krav på at møde voksne der er anerkendende, nærværende og tilstede i deres kontakt og som gør deres bedste for at skabe nogle gode udviklings- og læringsbetingelser for det enkelte barn under hensyn til barnets alder samt fysiske og psykiske formåen.

Som omsorgs- og dannelsespersoner for børnene ønsker vi at være bevidste om at se på egen betydning for barnets liv og udvikling. Vi ønsker dermed også at se på egen praksis, således at denne udvikles for barnets bedste. Samtidig hermed søger vi imod at skabe en god arbejdsplads for de ansatte med plads til forskellighed og individuelle udviklingsmuligheder.

2.2.5 Hvordan vil vi leve op til barne-/voksen synet?:

Da vores tilgang til at forstå barnets udvikling baserer sig på et syn om at barnet netop udvikles i samspil med sine omgivelser, vil denne forståelse kunne ses i den daglige interaktion mellem det enkelte barn og den enkelte voksne. Ved at se, lytte, være nærværende og forholde sig til det barnet siger, vil vi i samspillet kunne anerkende, forstå, underbygge og støtte barnets udvikling. I de planlagte aktiviteter vil vi kunne inspirere børnene til at lære nyt, lære nyt om/fra børnene og dermed pirre deres nysgerrighed og handlekraft.

Vi ønsker at skabe en positiv atmosfære fyldt med livsglæde, hvor alle lærer at udvise tolerance overfor sine omgivelser. Gennem en kærlig og omsorgsfuld tilgang til samværet vil vi have en god omgangstone, hvor vi lærer at tage hensyn til hinanden. Ligeledes vil vi skabe nogle gode fysiske rammer for børnenes legemuligheder og kontakt til hinanden.

Ved at forstå det enkelte barns baggrund og udviklingsbetingelser, vil vi i samarbejde med forældrene skabe de bedst mulige rammer for barnets udvikling indenfor de rammer som er os givet i forhold til normering, økonomi og lovgivning.

2.3 Organisering

96(98 pga. merindskrivning indtil 31/12 2010) børn fordelt i 6 grupper med et voksenteam bestående af 3 pædagogisk personale og 4 i vuggestuen.

Disse er organiseret i følgende grupper:

2.3.1 Vuggestuen (0-3 år)

· Stjerneskuddet med 13 børn /3½ voksne

· Bønnestagen med 13 børn / 3½ voksne

2.3.2 Børnehaven (3-6 år)

· Skattekisten med 6 børn (3-7år) med autisme / 3 voksne

· Græshopperne/småbørnsgruppen med 16-22 børn (2 -3 år)/ 3 voksne

· Spillopperne og Snoaber/mellemgruppen med 22 børn (3 - 4 år)/ 3 voksne

· Brumbasser og Krudtugler/storbørnsgruppen med 22 børn (4 – 6 år)/ 3 voksne

2.3.3 Grupperum

Til hver gruppe er et grupperum indrettet til netop denne aldersgruppe. Hvert rum har sit eget navn, således at børn og voksne har et fælles sprog om husets rum. Dette er rart når vi skal finde rundt i huset.

Bønnestagen og Stjerneskuddet

Er vores 2 vuggestuerum. Her arbejdes der særligt med omsorg og nærvær for at skabe en så tryg start for det lille nye vuggestuebarn som muligt. De 2 stuer laver både aktiviteter for stuens egne børn, og i samarbejde med den anden stue. Vi arbejder meget med sprog, kreativitet og leger tit med puder og fysisk udfoldelse i de 2 tilstødende rum.

Græshoppehulen

Er til de små børnehavebørn(2-3 år). Her er dagen struktureret sådan at der er forudsigelighed og overskuelighed for børnene. Dagsrytmen(samling, aktivitet, frokost, søvn og frugt) er kendt af alle og varierer med forskellige aktiviteter(rytmik, maling og ture) i løbet af ugen. Grupperummet er indrettet efter børnenes alder med legetøj og små rum for begyndende rolleleg.

De voksne samarbejder med de andre teams i børnehavel i forhold til overgange og er med til fælles samling hver fredag.

Vi oplever at denne gruppe er en god overgang fra vuggestuens beskyttende miljø med små grupper og flere voksne, til børnehavens mindre beskyttende miljø med flere børn og færre voksne. Vi ser små børn vokse i deres eget tempo til at kunne klare støj, bevægelse og leg.

Det er i denne gruppe barnet sprogvurderes ved 3-års alderen.

Ønskeøen og Drømmeværelset

Er rummene hvor de mellemste børn i børnehaven er tilknyttet. I disse 2 rum arbejdes der ligeledes meget med kreativitet og fortælling som en vigtig del af sprogstøtten og den sproglige opmærksomhed til børnene.

Her arbejdes der med naturleg, sang og bevægelse.

Verdensrummet, Eventyrgrotten og Bandrummet

Er de rum der er tilknyttet de ældste børn i børnehaven. Her arbejdes der meget med musik og fortælling. Vi gør børnene parat til skole ved at give dem en særlig bevidsthed om, at de skal give en kultur videre til de yngre børn i børnehaven, samtidig stiller vi større krav til børnenes sociale kompetencer. Vi laver projekter med både Brumbasser og Krudtugler hver for sig, og hele storbørnsgruppen samlet. Derudover laves der musik i bandrummet med børnene fra basisgruppen sammen med en lille overskuelig gruppe fra storbørnsgruppen.

Børnenes hele udvikling vurderes i samarbejde med forældrene ved 5 årsalderen og her vurderes også barnets parathed til skole.

Eventyrrummet er et udklædnings- og fortællerum og bruges af alle børn i Tryllefløjten.

Bandrummet er vores musikrum med mange forskellige instrumenter.

Skattekisten

Er indrettet til vores basisgruppe. Her arbejdes der meget med overskuelighed og planlægning af børnenes dag, således at den bliver så god som muligt. Det er muligt for børn fra den øvrige børnehave at deltage i aktiviteter med basisgruppens børn. Det sker altid på præmisser der tilgodeser basisgruppen.

Kys Frøen

Er et stort dejligt rum med masser af muligheder. Her kan leges både stille og vildt. Her er rutchebane og puderum, men ligeledes dukkekrog og børnekøkken og spil og biler. Rummet bruges af hele Tryllefløjten om eftermiddagen før lukketid.

Udover grupperum for de enkelte aldre har vi:

· Male/krea værksted

· Mobilt bålsted med dertilhørende muligheder for naturværkstedsaktiviteter.

Vi har ansat/ansætter pædagogisk personale med kompetencer indenfor vores profil(se punkt 2.2.2)

Vi har arbejdet med aldersopdelte grupper i børnehavens 3 grupper siden september 2007. Dette oplever vi giver ro og overskuelighed for det enkelte barn. Børnene får ro til læring både i egen aldersgruppe og udenfor denne, da børnene ofte leger på tværs af grupperne. Generelt oplever vi at aldersopdeling giver styrke til pædagogikken.

Vi er med aldersopdelte grupper blevet opmærksomme på overgange mellem grupperne og tæt samarbejde imellem de enkelte teams i de 3 grupper.

Vi har særlig fokus på overgange for børn med særlige behov, således at disse børn får en kontinuitet i deres sagsforløb. Som en vigtig del af vores fokus på arbejdet med børn med særlige behov, arbejder vi med inklusion. Dels i forhold til de børn vi har i vores basisgruppen, men ligeledes med børn der kan befinde sig i udsatte positioner. Vi bruger dermed den viden og kunnen vi har fra arbejdet i basisgruppen, til skabe et inkluderende læringsmiljø for alle børn i Tryllefløjten. (se pkt 2.2.7)

2.4 Den pædagogiske læreplan

2.4.1 Læringsmiljøet

Børn lærer bedst i et trygt miljø, hvor der er voksne som møder børnene i forhold til deres behov og udvikling (se pkt. 2.2)

Der er flere måder at lære på:

· Læring i legen. Barnet lærer i leg. Dette tages der højde for i de voksenstyrede aktiviteter

· Læring ved erfaring (learning by doing). Barnet skal selv have mulighed for at erfare i forhold til stigende alder

· Læring i interaktionen mellem mennesker. Barnet lytter, ser og handler

· Læring i samspil med de voksne

· Læring gennem pædagogisk dokumentation (her tænkes på daglig billeddokumentation og barnets mappe). Dels ved processen med at lave den sammen med børnene og dels ved at forældre/børn/pædagoger bruger den i samtale med hinanden

Vi har ansat personale med kompetencer indenfor drama, musik,kreative fag, udeliv og sprog. Vores værksteder er ofte i centrum for planlagte aktiviteter med børnene.

Et læringsbillede fra Tryllefløjten:

Formål: At gøre børnene mere selvhjulpne på visse områder.

Selvhjulpenhed omhandler, at barnet afprøver og hermed bliver mere selvstændig i aktiviteten, som styrker barnets selvværdsfølelse. Barnet vil få en større viden, personlig udvikling, for hvordan tingene kan udføres.

Samtidig vil personalet få mere tid til nærvær mere generelt, og fokusere på større livsglæde blandt andet baseret på øget kompetence hos børnene.

Dette indebærer i praksis at når barnet starter i vuggestuen, får det selv lov til at røre og spise maden, med hjælp fra personalet. Når barnet bliver lidt ældre, kan barnet selv øse mad op på tallerkenen, rydde op efter spisning, kravle op og ned af stolene, tage tøj af og på, hjælpe med at rydde op i legetøjet m.m.

2.4.1.1 Basisgruppens læringsmiljø

Basisgruppen udgør en gruppe af børn som alle har autisme eller Aspergers syndrom, børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF). ASF er karakteriseret af kvalitative afvigelser i gensidigt samspil og kommunikationsmønstre, samt af et begrænset, stereotypt, repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter. Disse kvalitative afvigelser er et gennemgribende træk hos barnet og påvirker barnets funktionsniveau i alle situationer, men i varierende grad.

Den pædagogiske indsats tager udgangspunkt i, hvordan det enkelte barn fungerer og de særlige reaktionsmønstre, der er forbundet med ASF. Vi tilrettelægger en motiverende, ensartet, forudsigelig og visuelt baseret struktureret hverdag for børnene. Den visuelt baseret støtte hjælper barnet til, at blive mere selvhjulpent og selvstændigt. Det hjælper barnet til ikke at komme i tvivl om, hvad der forventes, samt hvilke handlemuligheder barnet har. Et overskueligt og ensartet miljø gør dagligdagen nemmere og mere tryg for barnet. Barnet skal ikke bruge energi på dagligt at orientere sig.

Eksempler:

· Fysisk struktur: Vi har skabt en ydre struktur i vores rum, med tydelig visuel opdeling af de enkelte rum via skærme og boardmakerkort

· Dag-skemaer: Hvert enkelt barn har deres eget skema, som strukturer barnets aktivitetsforløb igennem en dag

· Arbejdssystemer: Vi har to arbejdsborde og flere pause-/aktivitetsområder, som hjælper barnet til at gennemføre selvstændige aktiviteter

· Visualisering: Vi anvender flere muligheder for at støtte det enkelte barns behov for visuel støtte bla. boardmakerbilleder, fotos og tekst.

2.5 De 7 læringstemaer

2.5.1 Tema-1: Alsidig personlig udvikling

Børn skal støttes i at udvikle positiv selvopfattelse og tillid til andre.

Børn skal støttes i at udvikle nysgerrighed, selvbeherskelse, udholdenhed og evne til at motivere sig selv.

Børn skal støttes i at udvikle en begyndende forestilling om sig selv og udvikle identitet.

Eksempler:

· 0-3 år: På børnenes garderober er der et billede af det enkelte barn. Dette giver barnet en mulighed for at se sig selv som en del af en helhed. Mange billeder, men kun et der er mig og jeg hedder .... Det kan give barnet tryghed og kompetence til at vide og finde sin egen garderobe og sit eget tøj

· 3-6 år: På børnenes garderober sidder barnets navn. Dette giver barnet en fornemmelse af at høre til og det kan se at navnet er en del af mig. Mit navn kan skrives med bogstaver og inden barnet går ud af børnehaven arbejder vi på at barnet selv kan skrive sit navn.

2.5.1.1 Basisgruppen

Som tidligere beskrevet lægger vi vægt på at udvikle færdigheder, som ikke falder vores børn naturligt. Det gør vi via : legetræning, træning i socialt samspil eller selvstændige opgaver. Dette gøres dels i mindre grupper, dels ved 1-1 træning i udvalgte aktiviteter.

Til legetræning er der af og til børn fra den øvrige børnehave som deltager. Ligeledes skabes der fællesskaber med børn fra den øvrige børnehave enten på legepladsen eller ved planlagte aktiviteter.

Vi arbejder også på at træne børnene i at blive selvhjulpne, f.eks. i garderoben ved hjælp af visuel understøttelse.

2.5.2 Tema-2: Sociale kompetencer

· Empati

· Tilknytning

· Social handlen

· Konfliktløsning. I en hverdag med mange børn samlet i en institution foregår der mange konflikter om bla. legetøj. Med udgangspunkt i den aktuelle situation og de involverede børns alder og udvikling anvender vi aktiv konfliktløsning

Vi lytter til de enkelte børn som er involveret og hjælper ved sprog/tegn parterne til en forståelse for hinandens forskellige udgangspunkt. På denne måde ønsker vi at barnet i sin tid i Tryllefløjten bliver bedre og bedre til at håndtere sine sociale kompetencer og forholdet til andre børn.

Eksempler:

· 0-3 år: Barnet græder og vil have et stykke legetøj som et andet barn har. Den voksne siger tålmodigt til barnet at det ikke kan få lige det stykke legetøj som det andet barn har. Det kan få et andet stykke legetøj som ligner. Barnet kaster sig ned på gulvet. Den voksne siger til barnet:”Hov der blve du ked af det og der er ok” Den voksne venter til barnets vrede- og frustrationsudbrud er ovre. Det andet barn har forladt det eftertragtede stykke legetøj. Den voksne siger: ”Se nu kan du godt få det, han er færdig med at lege med det”

· 3-6 år: 2 børn kommer hen til den samme cykel og river i hver sin ende af den. Slår hinanden for at få cyklen. Begge græder. Den voksne får de 2 børn til at kigge på hinanden og se hinandens tårer og bliver også spurgt om det er rart at blive slået. Nej det er det så ikke. Børnene kigger lidt på hinanden og roen er faldet over stedet. Børnene og den voksne finder en løsning. Det kan være det ender med at de kan være 2 på cyklen. Inden barnet går ud af børnehaven har det prøvet at løse en eller flere af den slags konflikter

2.5.2.1 Basisgruppen

Barnet med ASF har ofte svært ved at mentalisere, dvs. at analysere og forstå egne og andres tanke, hvilket gør det svært for barnet at forstå de sociale spilleregler. Grundlæggende vil barnet gerne gøre det ”rigtige” men mangler strategierne til det.

Vi tilrettelægger strukturerede legeforløb, med visuelle anvisninger, der organiserer og guider børnene igennem legeprocessen. Barnet lærer at vente på tur, have fælles fokus og opmærksomhed og være sammen om en aktivitet. Sociale regler forenkles, konkretiseres og visualiseres. Vi arbejder med sociale historier, samt dele at KAT(kognitiv affektiv træning) Kassen, som skal hjælpe barnet til en større selvforståelse, sociale relationer og venskaber.

Eksempel:

· Sociale historier: Er korte historier med visuelle scripts (billeder) som beskriver barnet i en given social situation, samt de ønskede reaktioner i forbindelse med situationen. Det kan f.eks. dreje sig om omgangsformer såsom at hilse på andre mennesker. Hvor, hvornår, hvordan, hvor længe og på hvem hilser man. Sociale historier giver visuel støtte og handlemuligheder for barnet ved at oversætte den sociale logik (de uskrevne regler) til årsag-virkning logik

2.5.3 Tema-3: Sproglig udvikling

Sproget er vigtigt for kommunikation og kontakt til andre mennesker. Vi ønsker at barnet i sin tid i Tryllefløjten bliver god til at forstå og lege med sproget. Både ved sang, fortælling og almindelig kommunikation.

Eksempler:

· 0-3 år: Vi synger sange med fagter til. Sara på 1½ er med på fagternes rækkefølge i sangen og hun er også begyndt at synge med på nogle af ordene. Hun er meget koncentreret omkring sangen og for hver gang vi synger den kan hun den selv mere og mere

· 3-6 år: Musiske aktiviteter – brug af sang og musik som aktivitet med værdi i sig selv, men i særdeleshed også som nonverbal vej til at styrke verbalt giver sig ofte udtryk i arbejdet med 2-sprogede børn. Ali på 5 år som er en stille dreng danser og svinger og synger højt med når der sættes gang i klaver og trommer

Vi vil være bevidste om den voksnes betydning for tone og omgangsform. Både ved at vise god tone barn/voksen imellem, men også ved tonen voksen/voksen imellem som et godt eksempel.

Vi har i 2008 haft dette læringstema som fokusområde.

Vi har en sprogansvarlig i hver gruppe i Tryllefløjten, som varetager opgaven med at sætte udviklingsmiljøet for sprog i Tryllefløjten på dagsordenen på teammøder, afdelingsmøder og fælles personalemøder. Ligeledes er det de sprogansvarliges opgave at sprogvurderinger af tosprogede og 3 årrige laves og registreres. De sprogansvarlige har møde med leder 1 gang i kvartalet.

Børnehaven:

Vi har et godt fokus på sprogmiljøet i Tryllefløjtens børnehave. Vi har fokus på at lytte og forstå børnenes budskaber. Vi lægger vægt på med ord og handling at støtte børnenes videre sproglige udvikling.

Der er arbejdet med børnefortællinger på tværs. Et projekt på tværs af institutioner med historiefortælling som sprogstimulerende aktivitet har været i fokus i 2008. Historiefortælling er centralt i Tryllefløjtens sprogstimulerende arbejde.

Der er indrettet en reol på 2. sal med sprogstimulerende legetøj og spil samt mapper med diverse sprogmateriale alt fra vurderingsskemaer til inspirationsmateriale for sprogudviklende aktiviteter.

Vuggestuen:

Sproget bruges meget i hverdagen. Vi ser sprogstøttende aktiviteter som en væsentlig opgave for omsorgspersoner for denne aldersgruppe. Personale vil laver sprogforløb efter at have samlet erfaring i Stjerneskuddet.

Generelt er billedet af sprogmiljøet i vuggestuen højt. Vi italesætter hverdagens små aktiviteter overfor og sammen med børnene.

De voksne arbejder bevidst med ikke at tale hen over hovedet på børnene og samtidig bevare den kollegiale snak som en naturlig del af samværet i vuggestuen som en god arbejdsplads.

Basisgruppen:

Hvad gør vi for at skabe et godt sprogmiljø?

· Læser højt (for det enkelte barn/mindre gruppe)

· Synger sange

· Pecs (Picture exchange communication system)

· Struktureret legetræning

· Samarbejde med talepædagog fra Støtte, rådgivning og sundhed

Hvad gør vi for at gøre sprogmiljøet og de kommunikative færdigheder bedre for det enkelte barn: Nogle børn har et forsinket verbalt talesprog, andre har et meget veludviklet talesprog, men børn med ASF har grundlæggende kommunikative forstyrrelser, ved ikke at kunne aflæse de ikke – verbale signaler. 80 procent af den menneskelige kommunikation består af de ikke - verbale signaler – tonefald, mimik, brug af blikkontakt og kropssprog – mens 20 procent vedrører det talte sprog (ord og sætninger) Børnene taler, men ved ikke altid, hvad de skal bruge talen til, og de har svært ved at forstå, hvad andre menneskers intentioner er med de sagte ord og handlinger.

Vi har øget opmærksomhed på kommunikation. Opmærksomhed på det enkelte barns brug af sproget, og barnets forståelse for ordenes betydning. Knytte ord og handlinger sammen, så det bliver konkret. Nogle børn med ASF har svært ved at bede om hjælp, vi øver barnet i at rette henvendelse og lære barnet at kommunikere et specifikt behov eller ønske.

Vi øver barnet i fælles opmærksomhed, for at give barnet erfaring i fælles forståelse af verden, situationen og dermed en forståelse af sproget.

Eks. For at støtte de børn, der har svært ved at henvende sig tydeligt til andre for at kommunikere et behov alene ved hjælp af tale, bruger vi billede kommunikation. Nogle børn har deres egen mappe med de relevante billedkort, som gælder i forskellige situationer, hvor barnet har brug for at kommunikere med den voksne. Andre børn støttes af enkelte billeder f.eks. hvilken cd eller legetøj ønsker barnet. En ”hjælpe hånd” som rækkes til den voksne, kan hjælpe barnet med selve henvendelsen og til det at bede om hjælp til lynlåsen der er svær, skoene der skal snøres o.s.v.

Hvert barn har en kontakt bog. Vi skriver og sætter digitale billeder af barnets oplevelser i børnehaven i kontaktbogen, dette giver barnet mulighed for at gentage, (ved at få læst op) at dele nogle oplevelser, som barnet knytter bestemte følelser til, og derved gør brug af sproget på en konkret og konstruktiv måde.

Ord for følelser: Vi er opmærksomme på, at lære barnet at bruge forskellige følelsesudtryk. (”jeg er bange, sur, glad, ked af det osv.”) Men det er vigtigt, for at barnet forstår betydningen, at bruge dem i hverdagssituationer, hvor man kan tale om en følelse hos barnet selv, eller hos personer omkring barnet. ”Jeg kan se du er ked af det” ”Nej, hvor du skælder ud, du er godt nok sur lige nu.” Søren er ked af det, se han græder”

Sang og sanglege: De fleste børn er glade for sang og sanglege. Sanglegene indeholder mange gentagelser, som knytter bestemte ord og bevægelser sammen. Vi har øget opmærksomhed på, at barnet med ASF her faktisk kan klare, at være i en større gruppe, og udover at indøve nogle sproglige færdigheder også for øvet nogle sociale færdigheder, som at skifte tur og vente på sin tur.

I Skattekisten arbejder vi kontinuerligt med sprog og kommunikation, da børn med ASF generelt har kommunikative vanskeligheder.

2.5.4 Tema-4: Krop og bevægelse

· Læring om bevægelse (viden)

· Læring gennem bevægelse (kompetence)

· Læring i bevægelse (færdighed)

Eksempler:

· 0-3 år: I vuggestuen kan vi lide at danse til musik. Vi indretter vores grupperum så børnene kan bevæge sig rundt i rummet, kravle op og kravle ned. Vi synger sange med fagter, så bevægelse og ord hænger sammen

· 3-6 år: Når vi løber stærkt på legepladsen kan vi sammen med den voksne mærke at vi sveder og at vores hjerte banker hurtigt. Ligeledes bestræber vi os på at låne og bruge gymnastiksal på den tilstødende skole(Byens Skole).

2.5.4.1 Basisgruppen

Vi arbejder med at udvikle børnenes motorik og sanseintegration ved brug af legepladsen, ture i naturen, brug af hængkøje, gynge, rebstige, motorikforløb og løbeture.

2.5.5 Tema-5: Naturen og naturfænomener

· Læring om Mennesket i naturen. Miljø og ressourceforbrug.

· Læring om smådyr og planter i storbymiljøet

· Læring om naturelementer

Eksempler:

· 0-3 år: Vi går en tur i området en vinterdag – solen begynder at skinne ”Ah sikke en dejlig varm sol” siger den voksne. ”ol” siger barnet. Barnet som går ved siden af kigger på en fugl i træet ”se fugl”. ”Ja, det er en fugl, den siger pip, pip. Den hedder en solsort”

· 3-6 år: Børnene er på legepladsen, hvor der er lagt sten ud. De er tilpas små til at børnene kan løfte dem. Under stenene er der små dyr som studeres at børn alene eller børn og voksne sammen. Vi snakker meget om hvad de hedder, hvad de spiser og hvor de bor.

2.5.6 Tema-6: Kulturelle udtryksformer og værdier

· Børnenes samværsform

· Kunstneriske aktiviteter

· Fortællinger i hverdagen

· Teatertilbud

· Mulighed for at møde kreative voksne

· Traditioner. Jul, fastelavn, sommerfest, julefest, afslutningsfest

Eksempler:

· 0-3 år: Vi synger ”jeg gik mig over sø og land” (gammel dansk børnesang)

· 3-6 år:

o Børnene synger sange ind på en cd. En voksen som er musikansvarlig står for musikken.

o Børnene er med til at fortælle historien om ”De tre bukkebruse”. En voksen som er dramaansvarlig tager børnene med rundt i lokalet på rejsen med trolden og bukkebruserne.

o Børnene er i Malerklatten(malerværkstedet) og maler på teaterdukker sammen med den maleransvarlige voksne.

2.5.7 Tema-7: Sundhed og hygiejne

1/1 2010 er der indført madordning i Kommunens institutioner. Læs mere om det i vores udviklingsdel.

· Læring om hygiejne

· Læring om sund mad og motion

Eksempler:

· 0-3 år: Der vaskes hænder før et måltid.

· 3-6 år: Børnene vasker hænder før spisning, efter toiletbesøg og generelt når de er beskidte.

”Hov” siger den voksen til et barn det kommer forbi ”Du skal lige pudse din næse” Den voksne sørger for at næsen bliver tørret. Målet er: at barnet selv mærker og husker at det skal have pudset næse.

Tryllefløjtens sukkerpolitik

Mad som serveres af Tryllefløjten er generelt meget sundt.

Til påske- og julefrokost med børnene tænkes der over at indkøbene signalerer sund mad

Vi kommer ikke sukker på havregrøden eller serverer honning om morgenen.

Saftevand drikkes i meget små mængder. Dette foregår til fest og meget varme sommerdage. Vi serverer ikke saft til fødselsdage mere. Der serveres vand eller mælk til fødselsdage.

Fødselsdage. Forældrene kan, hvis det skal være sødt, tage enten kage eller is med til festen. Vi vil sætte leg i centrum fremfor det vi skal indtage. Slikposer vil blive sendt med hjem igen.

2.6 Pædagogiske principper for børn med særlige behov

Pædagogerne er via deres uddannelse særligt opmærksomme på om nogle af Tryllefløjtens børn skulle have særlige behov for støtte.

Børn med særlige behov kan via indstilling fra institutionen bevilliges særlig støtte fra støttepædagog, talepædagog eller psykolog.

Institutionen har kontakt til PPR(Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)

Tværfagligt arbejde vægtes derfor højt ved at leder går til tværfaglige samarbejdsmøder i distriktet (bromøder)

Børn med støttepædagogtimer får mulighed for at være i små grupper eller helt alene i en pædagogisk aktivitet med en voksen.

Børn med særlige behov får forståelse for deres udviklingsbetingelser som netop deres særlige behov giver behov for. For enkelte børn laves en handlingsplan, som skaber udviklingsfokus.

Børn med særlige behov kan ofte have behov for at lave aktiviteter i små grupper, hvilket vi har stor mulighed for i de små projekter som foregår i Tryllefløjtens værksteder.

Børnene har adgang til at lege med børn i alle aldre, hvilket giver børn med særlige behov mulighed for at vælge legekammerater i den alder som de finder glæde og udvikling ved.

Samtidig hermed har vi i de strukturerede aktiviteter aldersopdelte grupper, hvilket betyder at pædagogerne målretter disse til gruppen af børn i samme alder. Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at et barn laver aktiviteter med en anden aldersgruppe end den det er i. Dette er der mulighed for i Tryllefløjtens organisering.

Forældre til børn med særlige behov skal kunne mødes med pædagogerne og drøfte forhold omkring deres barn. Tid til dette prioriteres så højt det er muligt indenfor de rammer som udstikkes centralt fra (normering/ ekstra bevilling mv.)

Bevillinger til støttepædagog gives fra Københavns Kommunes visitationsudvalg.

2.7 Overgange

Af hensyn til barnets tryghed ved overgange til, i og fra institutionen inddrages forældrene mest muligt i dette arbejde.

2.7.1 Fra hjem til vuggestue/børnehave/basisgruppe

Forældrene får tilsendt et velkomstbrev hvori der er et forslag til indkøringsperiode til det nye miljø.

2.7.2 Fra Tryllefløjtens vuggestue til småbørnsgruppen

Personale fra vuggestuen samarbejder med forældre og personale fra småbørnsgruppen om en så blid overgang som muligt. Personale fra vuggestuen, småbørnsgruppen samt forældre arrangerer et møde, hvilket indeholder en snak om hvordan barnet er i dagligdagen i vuggestuen og om hvordan indkøringen kommer til at foregå. Derudover er barnet på besøg i småbørnsgruppen så ofte det kan lade sig gøre inden barnet overflyttes.

I vuggestuen får barnet sin egen ”barnets mappe” med billeder og små historier som følger barnet igennem sin tid i Tryllefløjten.

2.7.3 Fra Tryllefløjtens småbørnsgruppen i børnehaven til den ”store” børnehave

Småbørnsgruppen som et særligt overgangstilbud til de helt små i børnehaven.

Målet er at overgangen fra vuggestuen til småbørnsgruppen i Tryllefløjten skal være så gnidningsfrit som muligt. Barnet skal opnå tillid og kontakt til nære voksne og kammerater. Barnet skal lære at færdes i børnehaven og lære alt det som er der er særligt ved at gå der.

Det er voksenteamet i denne gruppes opgave at sørge for at barnet får muligheder med at stifte bekendtskab med resten af børnehavens struktur.

Dette gøres blandt andet ved at småbørnsgruppen deltager i fredagssamling for hele børnehaven.

Børnene inddrages i overflytningen. Barnet er selv med til at flytte sine ting med op til sin nye plads. Husk at: Billede af barnet fra græshoppegruppen flyttes med op. Barnets mappe flyttes med op

Børnene kender resten af børnehaven ved sin daglige gang i huset og på legepladsen.

De voksne fra børnehaven (spilopper/snoaber) ”besøger” småbørnsgruppen før nystart.

Forældrene orienteres mundtligt at det er ved at være tid for overflytning. Der arrangeres eventuelt et overflytningsmøde, hvis parterne finder det nødvendigt. Overflytningen skulle gerne opleves som naturlig, da barnet kender resten af huset. Forældrene kan opfordres til at have korte dage i starten. De behøver ikke nødvendigvis være der.

Der er udpeget en konkret omsorgsperson for hver overflytning med ansvar for at samarbejde omkring overflytningen så den foregår så gnidningsfrit som muligt. Konkrete opgaver:

· Inviterer ind til overleveringsmøde

· Daglig kommunikation om hele huset omkring overflytning

· Positiv italesættelse af overflytning og resten af børnehavens liv. Gøde jorden for de bekymrede forældre

2.7.4 Fra Tryllefløjtens børnehave til skole

Tryllefløjten sender børn til flere forskellige skoler i området.

Vi har også fokus på denne overgang.

Vi formidler materiale videre fra de omkringliggende skoler til forældre med kommende skolebørn.

For skolebørnene holder vi en afskedsfest i foråret, hvor alle børn får ”barnets mappe”. Alt sammen for at markere at nu skal der til at ske noget nyt i deres liv.

Vi er forpligtigede til at lave en helhedsvurdering ved barnets 5. år og i praksis laver vi en vurdering af barnet i efteråret før forventet skolestart. Denne helhedsvurdering inddrages forældre til barnet i ved forældresamtalen op til skoletilmelding.

Ved skolestart er vi forpligtigede til at videregive oplysninger omkring barnet såfremt barnet har haft støttepædagog, har været forpligtiget til særlig sprogstøtte ifølge loven eller andet som vi finder væsentligt, af hensyn til barnets fortsatte trivsel i det nye miljø, at give videre til barnets kommende omsorgspersoner. Ingen informationer gives videre uden forældrenes samtykke.

2.7.4.1 Basisgruppen

Det sidste år inden børnene skal i skole forbereder vi dem på dette bl.a. med ”før-skole”-materiale, ”regel”-lege og større selvhjulpenhed.

2.8 Demokrati i børnehøjde

Demokrati i børnehøjde og de voksnes definitionsmagt er væsentlige faktorer i forhold til anerkendelse af børn som ligeværdige mennesker (se Barnet i Tryllefløjten). Vi har i 2008/2009 arbejdet med inddragelse af børnene på flere niveauer. Vi vil i 2010 fortsætte denne relevante debat om hvordan vi skaber demokrati i børnehøjde.

2.9 Børnemiljøvurdering

Børnemiljøet i Tryllefløjten er vurderet i slutningen af 2008( 3 årrig)

Data er hentet via spørgeskema til Bestyrelsens medlemmer samt personale. Børn i alderen 3-5 år er blevet interviewet. Af dette materiale er der fremkommet fokus indenfor børnemiljøet som ses beskrevet i vores udviklingsdel for 2009.

Der henvises pt. til dokumentations og evalueringsdelen

2.10 De voksnes samarbejde

2.10.1 Ledelsen

Ledelsesværdier:

· Synlighed

· Åbenhed

· Klarhed

· Respekt

· Anerkendelse

· Dialog

Synlighed vises ved at personalet har mulighed for at vide om lederen er tilstede på institutionen eller ej. Leder hilser når hun kommer og når hun går. På lederens skrivebord ligger kalender med tidsrum for tilstedeværelse i institutionen.

Dialog og åbenhed vises ved daglig imødekommenhed overfor personalehenvendelser.

Klarhed vises ved personalemøder og opretholdelse af aftalte personalepolitik.

Respekt vises i samspil med den enkelte medarbejder og dennes individuelle måde at se tingene på.

Anerkendelse vises ved at leder ser og hører den enkelte medarbejder i et konstruktivt samarbejde. Konflikter tages op med den enkelte medarbejder.

Yderligere værdier for ledelsesteam:

· Loyalitet

· Troværdighed

· Pædagogisk sparring

2.10.2 Personalesamarbejde

Det er grundlæggende for det pædagogiske arbejdets succes at personalesamarbejdet fungerer, at den enkeltes trivsel er i fokus, at den enkelte oplever tryghed og arbejdsglæde. Det er vigtigt at personalet oplever, at de har indflydelse på egen praksis og mulighed for at bruge og udvikle deres faglige og personlige kompetencer. Personalet bør opleve et forpligtigende fællesskab.

For et godt arbejdsmiljø fordres:

· Imødekommenhed

· Anerkendelse

· Nærvær

· Opbakning fra ledelse

· Humor

· Forældreopbakning

· Indflydelse på eget arbejde

· Ansvar

· Gensidig forståelse af hinanden

Udover at arbejde dagligt for ovenstående laver vi en organisering af vores hverdag således at der gives plads til at mødes.

Mødestruktur for personalet er fastlagt med fælles personalemøder, afdelingsmøder, teammøder, tid til pædagogisk arbejde, møder med tværfaglige samarbejdspartnere og pædagogiske dage i løbet af året.

Dagsorden til møderne fastlægges af teams og ledelse i samarbejde.

I øvrigt anvendes:

· Aktiv konfliktløsning, hvor leder inddrages tidligt som 3. part.

· Medarbejderudviklingssamtale med leder 1 gang årligt.

· Velfærdssamtaler med leder i løbet af året.

· Ansættelsesprocedure for samtaler med nyansatte. Deri indgår oplæg til selve samtalen.

· Orienteringsmøde for nyansatte indenfor den første måned.

· Velfærdssamtale med leder indenfor prøvetiden.

Underskreven tavshedserklæring og ren børneattest er en forudsætning for ansættelse.

Tid til pædagogisk dokumentation er indlagt i arbejdstiden og der er indkøbt pc´er til grupperne i 2009, så noget af det skriftlige/billedmæssige arbejde kan laves sammen med børnene.

Leder og souschef har mulighed for fælles kontortid hver fredag.

Personalesamarbejde:

Vi snakker i Tryllefløjten om nærværs kultur/ produktivt nærvær som forebyggende metoder for nedbringelse af fravær pga. arbejdsmiljøet.

Det væsentligste for trivselen i Tryllefløjten er(i prioriteret rækkefølge):

1. Imødekommende kollegaer

2. Imødekommende og anerkendende forældre

3. God leder .

Apv og trivselsundersøgelse er blevet lavet i foråret 2009.

2.10.3 Forældresamarbejde

Den overordnede værdi for vores forældresamarbejde er:

· Imødekommenhed

Inden start sender vi velkomstbrev, forældrefolder samt sidste infobrev til de nye forældre.

Det første besøg skal være så rart så muligt, da det er vigtigt for børnenes velbefindende at forældrene er trygge lige fra start.

Vi holder fælles forældremøder 2 gange årligt, hvorpå overordnede ting tages op. Forældresamtaler omkring det enkelte barn tilbydes mindst 1 gang årligt. Til forældresamtaler hvori andet sprog indgår anvendes tolk.

Det er vigtigt at personale og forældre taler sammen dagligt, da det er her vores gode kontakt til hinanden skal bygges op. En kontakt vi skal bygge på i samarbejdet omkring barnet.

I basisgruppen foregår den daglige kontakt efter samme principper. Her anvendes der yderligere en kontaktbog som daglig kontakt mellem hjem og institution.

Vi inddrager gerne forældre i festforberedelser samt i planlagte aktiviteter. Eksempelvis var 3 forældre i 2007, 2008 og 2009 med til at lave en cd med børn fra Tryllefløjten. 5 forældre hjalp til med at arrangere afskedsfest for de store. Alle forældre hjælper til med oprydning til hverdag og efter fest.

2.10.4 Bestyrelsen

Bestyrelsen har som bestyrelse i en selvejende institution, følgende kompentencer indenfor driftsoverenskomsten med Københavns Kommune:

· Har økonomisk ansvar

· Råder over ejendom og formue

· Har arbejdsgiverkompetence(ansættelse og afskedigelse af leder og souschef, andre ansættelser er overdraget leder)

· Fastsætter formål og idégrundlag indenfor kommunens overordnede mål og rammer

· Udarbejder vedtægter

Vi ønsker at være synlige og informative i forhold til forældre i Tryllefløjten.

· Billeder af bestyrelsen på opslagstavlen ved Tryllefløjtens indgangsdør

· Referat fra bestyrelsen sendes til forældre.

· Synlighed på hjemmeside (www. tryllefloejten.com)

Vi ønsker et konstruktivt samarbejde med den daglige ledelse og personale.

· Afholder bestyrelsesmøder, hvor ledelse og medarbejderrepræsentanter deltager(ca. 6 årligt)

· Medvirker ved ansættelse af souschef og leder

· Ansvar for ansættelse af øvrigt personale er overgivet til den daglige ledelse.

· Anerkender personalets professionelle udgangspunkter.

Bestyrelsen har i 2008 haft stor fokus på at skabe afklaring om indhold og rollefordeling i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. dette vil være en vedvarende proces eftersom det er bestyrelsens natur, at gamle medlemmer erstattes af nye. Afklaringsprocessen er sket i tæt samspil med Tryllefløjtens ledelse, hvilket har bidraget til øget tillid og forståelse for forskellige indgangsvinkler til bestyrelsesarbejdet.

Bestyrelsen interesserer sig for og bakker op om, ledelsens arbejde med fastholdelse og rekruttering, gennem godkendelse af økonomisk støtte til og diskussion af betydningen af diverse fastholdelsesinitiativer.

Der er indført en referatform som skal bevirke, at mødernes dagsorden, konklusioner og ansvar tydeligt fremgår.

Vi ønsker en bæredygtig økonomi

· På hvert bestyrelsesmøde tages budget og regnskab op som faste punkt på dagsorden.

Vi ønsker at Tryllefløjten skal indeholde et godt udviklings- og læringsmiljø for vores børn.

· Årsplan godkendes af bestyrelsen i starten af året.

· Bestyrelsen orienteres i løbet af året om særlige aktiviteter og personalesammensætning af den daglige ledelse.

2.10.5 Tværfaglige samarbejdspartnere og andre samarbejdspartnere.

Vi vil fremme samarbejdet med tværfaglige samarbejdspartnere såsom:

· Talepædagog

· Psykolog

· Sagsbehandler

· Sundhedspleje

· Brosamarbejde/ tværfaglig gruppe i Distrikt Valby

og andre samarbejdspartnere såsom:

· Danske daginstitutioner (Hjemmeside: www.ldd.dk)

· Kbh´s Kommunes Børne- og ungdomsforvaltning i Valby (www.kk.dk)

· Ledernetværk

ved at bruge vores adgang til information fra net, personlig kontakt og formaliserede møder.

Principperne for samarbejdet er:

· Imødekommenhed

· Åbenhed

· Respekt

· Dialog

2.11 Godkendelse

For godkendelse af principplanen for 2010, dato:

Bestyrelsens formand:

Bestyrelsens næstformand:

Institutionens leder:

3 Udviklingsplan for Tryllefløjten

3.1 Indledning

Denne anden del af Tryllefløjtens årsplan er vores udviklingsdel. I dette skrift får du et indblik i og en fornemmelse for hvad vi generelt vil sætte fokus på i udviklingen af vores pædagogiske praksis i indeværende år. Fokusområderne er udtryk for hvad vi i særlig grad vil være opmærksomme på at udvikle os omkring i årets løb, og er i sagens natur et afgrænset område.

Som du vil kunne se har vi tillige valgt et særligt fokusområde for året. Det er på dette område vi vil dokumentere i løbet af året og evaluere ved årets udgang.

Denne del af årsplanen er den såkaldte aktive del. Indholdet kan/vil ændre sig fra år til år.

3.2 Fokusområder

v Fokusområder i indeværende år er:

v Inklusion

v Kommunikation, samarbejde, økonomi (ledelsesmæssige aktiviteter)

v legepladsen

v børnemiljøvurdering

Fokusområder/lærerplanstema i 2010

For første halvår af 2010 har vi grundet den nye madordning fundet det naturligt at beskæftige os med mad og bevægelse.

· Læreplanens punkt 4 og 7 tema: Krop og bevægelse/Sundhed og hygiejne. Samlet til Mad og/eller bevægelse.

For andet halvår af 2010 og første halvår af 2011 har vi valgt at sætte fokus på noget af det som kendetegner Tryllefløjtens profil

· Læreplanens punkt 6 tema: Kulturelle udtryksformer og værdier.

Det er ikke alle grupper der har lavet projektbeskrivelser af dette punkt, da den først skal foreligge primo juni 2010. Allerede i januar har personalet fået et kreativt input fra Britta Johanson, som har skrevet flere bøger om kreativt arbejde med børn.

3.3 Fokusområder

3.3.1 Fokusområde 1: Inklusion

Inklusion som pædagogisk tema.

Fokus på skabelse af et inkluderende miljø for børn i udsatte positioner. Det handler først og fremmest om børnene i vores basisgruppe. Ligeledes har vi haft stor succes med at tænke inklusion som et generelt fokus i børnegrupperne.

Fokus på praksisfortællingen som en refleksionsmetode, til at skabe så inkluderende fællesskaber som muligt. Praksis fortællingen vil blive brugt på teammøder, afdelingsmøder i børnehaven og vuggestuen samt ved personalemøderne i det omfang det er muligt.

I 2010 har vi endvidere besluttet os for at arbejde med inddragelse af forældrene i inklusionsprocessen. Til dette har vi på 2 afdelingsmøder besøg af Arne Fribo, som er lektor og kan støtte i sådanne processer. Han vil støtte os i at bruge praksisfortællingen i arbejdet med forældresamtaler.

Tovholder og projektansvarlig: Leder

3.3.2 Fokusområde 2: Kommunikation, samarbejde og økonmomi

3.3.2.1 Ledelsesmæssige aktiviteter

På de følgende udviklingspunkter ligger hovedansvaret for igangsætning af aktiviteter hos ledelsen i Tryllefløjten. Aktiviteter (grupperet):

Leder:

Ø Fortsætte arbejdet med at udvikle en samlet personalepolitisk håndbog for Tryllefløjten, ved at samle det der er i forvejen, og tilføje nyt i samarbejde med tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Konkret vil der i 2010 blive udarbejdet et vikarpapir til vikarer, hvoraf det fremgår, hvad der kræves af en vikar i Tryllefløjten.

Personalesamarbejdet:

Ø Psykisk trivsel for alle. I forhold til økonomi 2010, som er et år hvor det er blevet endnu mere væsentligt at fokusere på den psykiske trivsel. Særligt fokus vil ligge på individuel trivsel sat i perspektiv til fællesskabets trivsel.

Ø Pædagogikken skal være i centrum for fællesskabet. Pædagogisk refleksion ved brug af praksisfortællinger skal understøttes.

Forældresamarbejdet:

Ø Debattere forældreinddragelse. Herunder inddragelse af minoritetsforældre.

Pædagogik:

Ø Følge op på og vedligeholde tiltag omkring sprogarbejdet og erfaringer fra fokus på sociale kompetencer i 2009.

Ø Implementere Københavns Kommunes læsepolitik

Ø Brede begrebet inklusionspædagogik ud til debat på vores pædagogiske dage.

Økonomi:

Ø Tilpasning af forbrug til det udmeldte beskårede budget 2010.

Udviklingsansvarlig: Leder

3.3.2.2 Bestyrelsens udviklingspunkter

Fastholdelse og opbakning af personale i en tid med økonomisk forandring.

Forældresamarbejde i Tryllefløjten. Hvordan inddrager vi forældrene i løsning af opgaver til aflastning af personalet. Hvordan inddrager personalet forældre i inklusionstankegangen? Hvordan inddrager forældre hinanden?

Hvordan bliver vi som Bestyrelse mere synlige i forhold til den resterende forældregruppe?

Metode og aktivitet:

Ø Tilfredshedsundersøgelse i forældregruppen.

Ø Forældredage med oprydning af legeplads og hus, arrangeret og effektueret af Bestyrelsen.

Ø Opfordring til oprydning når man henter barnet ved bestyrelsen.

Ø Kommunikationsblad fra Bestyrelsen i kvartalet.

Ø Kaffe/te eftermiddag hvor kommunikationsblad deles ud og 1-2 bestyrelsesmedlemmer stiller sig op sammen med leder.

Udviklingsansvarlige: Bestyrelsen.

3.3.3 Fokusområde 3: Legepladsen

Formål: At udvikle legepladsen til et udendørs udviklings- og læringsrum.

Opgaver:

Ø Legemiljø ved husets sandkasse bliver skiftet ud i starten af året.

Ø Legepladspædagogik debatteres.

Projektansvarlige: Ledelsen

Tovholder: Leder

3.3.4 Fokusområde 4: Børnemiljøvurdering

Børnehaven har valgt at sætte fokus på:

Det psykiske område: Veltilpashed, fællesskabsfølelse og venskabsfølelse (madordning i børnehaven, bevægelsesleg i børnehave og vuggestue.)

Det fysiske område: Støj, toiletforhold og ”Kys Frøen” som opholdsrum.

Legepladsens sandkasseområde. Der er forandring på vej således at der tænkes i plads til alle aldersgruppers leg på legepladsen.

Vuggestuen har valgt at sætte fokus på:

Det psykiske område: Selvhjulpenhed og børneinddragelse i små daglige gøremål (borddækning, madoplevelser og glæden ved at bevæge sig).

Basisgruppen

I 2010 arbejdes der med fokus på børnemiljøet i Basisgruppen. Der laves en handlingsplan for dette inden sommeren 2010.

3.3.5 Fokusområde/lærerplanstema: Mad og bevægelse

Vi vil have fokus på udvikling af en fælles madkultur i Tryllefløjten. Dette er sat i gang af regeringens tiltag med madordning i børnehaverne, således at alle børn ikke længere skal have madpakke med. Spisning er et naturligt samlingspunkt for såvel indtagelse af føde samt udvikling af fællesskabet.

Ofte når vi taler om mad sætter vi også fokus på madens kvalitet. Kvalitet i mad giver god energi til en dag fuld af bevægelse. Det er derfor naturligt for os at sætte bevægelse i fokus sammen med mad.

Generelle aktiviteter:

v I forbindelse med den nye madordning følger vi denne proces jævnligt op på vores afdelingsmøde i børnehaven. Samarbejdet mellem køkkenpersonale og det pædagogiske personale udbygges med en dialog om madens kvalitet og mængde i forhold til alder. Køkkenpersonalet bruger deres kompetence til at lave mad til tryllefløjtens børn af så høj kvalitet som det er muligt indenfor de økonomiske rammer der er sat.

v Der vil blive afholdt teammøder for køkkenpersonalet.

v Bevægelse er dagligt en uundgåelig aktivitet for alle som bevæger sig fra punkt A til B. Vi vil fremme bevægelseslegene blandt børnene, ved at sætte små tiltag i gang samt ved den daglige motivation og støtte til børn, som undgår for meget bevægelse.

v Det enkelte team vælger hvorledes deres lærerplans-tema skal udfolde sig. Enten som et projekt med fælles fokus på mad og bevægelse, eller 2 forskellige fokus et på mad og et på bevægelse, eller kun et fokus på enten mad eller bevægelse.

3.3.5.1 Vuggestuen (Bønnestagen og Stjerneskuddet)

Stjerneskuddet.

1. Emne: Servering af mad i vuggestuen. (Januar 2010-marts 2010)

Læringsmål: Vi arbejder for at understøtte børnenes selvhjulpenhed og give børnene en forståelse for hele madsituationen.

Tegn på læring: Når vi skal vurdere om det er lykkedes med vores arbejde, vil vi se efter om:

· Det er blevet en naturlig del af dagligdagen at børnene er med i processen omkring servering af maden i vuggestuen.

· Børnene er deltagende og viser interesse i at have små gøremål omkring servering af måltidet.

Metoder og aktiviteter:

Ø Vi vil motivere det enkelte barn til at deltage i borddækning og afdækning ved at give små opgaver til børnene før og efter måltidet.

Ø Under måltidet vil vi opfordre børnene til selv at hælde op, samt at lære at ”række” tingene til hinanden.

Vores aktiviteter:

Ø Der er 1 voksen og 2 børn der henter madvognen, samt dækker bord. Det gør de 1 uge af gangen.

Ø Der er 1 voksen og 2 børn der rydder af bordet og vasker bordet af. Ligeledes en uge af gangen.

Ø Vi sidder i 2 spisegrupper med hver sin voksen, som tilpasser aktiviteten om selvhjulpenhed ved spisning til barnets alder.

Hvem gør hvad?:

ü Alle voksne er deltagende i forløbet.

ü Vi tager billeder løbende og lave iagttagelser af forløbet.

ü Maria og Charlotte er tovholdere.

Evalueringsspørgsmål:

v Viser børnene interesse for at deltage i aktiviteten?

Dokumentationsmetode:

· Vi vil tage billeder af alle børn.

· Vi vil tage billeder af de aktiviteter, der skal indgå processen omkring spisning.

· Vi sætter billeder af børn og aktivitet sammen, således at vi både overfor børn, forældre og voksne viser hvilke børn der indgår i hvilke aktiviteter hvornår.

· Vi vil lave praksisfortællinger omkring forløbet og tage udgangspunkt i dem til teammøder og eventuelt til forældresamtaler.

Indsamling af dokumentation/ Hvem gør hvad?:

ü Vi vil skiftevis lave iagttagelser og skrive praksisfortællinger.

ü Vi vil alle tage billeder og hænge dem op så forældre og børn kan følge med.

ü Vi vasker alle hænder før/ efter vi spiser.

Charlotte og Maria indsamler dokumentation.

2. Emne: Bevægelse (April 2010 – juni 2010)

Læringsmål: Vi arbejder for at børnene skal få en forståelse for kroppen og styrke deres motoriske udvikling.

Tegn på læring: Når vi skal vurdere om vi voksne lykkes med vores arbejde vil vi se efter om: Børnene viser interesse for de aktiviteter, som vi sætter i gang, samt om de har det sjovt.

Børnene eventuelt selv sætter nogle bevægelseslege i gang.

Metoder og aktiviteter:

Ø Vi understøtter børnenes motoriske udvikling og vi giver en forståelse for kroppen samt bevægelseslege.

Vores aktiviteter: Tre dage om ugen vil vi sætte fokus på bevægelse. Det vil vi gøre ved at fjerne legetøjet i de dage, så der er plads til at udfolde sig og mulighed for bevægelse. Vi vil tilbyde en anden form for aktivitet disse dage. Eksempelvis:

· Nogen gange ved at lave balancebroer eller forhindringsbaner ved brug af hynder og tunnel.

· Andre gange vil vi lave boldlege såsom fodbold, kast i kurv eller bowling.

· Ture ud af huset vil foregå til fods

· Vi vil bruge skolens sal til bevægelseslege når vi har den.

· Vi vil tage ud og hente inspiration i Mini Ajax, som er en idrætsvuggestue i København.

Hvem gør hvad?:

ü Alle voksne er deltagende i forløbet.

ü Vi tager alle sammen billeder og laver iagttagelser.

ü Charlotte og Maria laver opslag til forældrene om hvad der skal ske.

ü Charlotte og Maria sørger for at fastholde forløbet og indsamle dokumentation.

Evalueringsspørgsmål:

v Viser børnene interesse for de aktiviteter vi sætter i gang?

v Bliver børnene inspireret af de forskellige aktiviteter og sætter selv dem i gang?

Dokumentationsmetode:

· Vi vil lave praksisfortælling, som vi kan tage udgangspunkt i, til vores teammøder og til forældresamtalerne.

· Vi vil tage billeder og vise dem til børn og forældre.

Dokumentationsindsamling

Hvem gør hvad?

ü Vi vil skiftevis have en iagttagelse/praksisfortælling med til vores teammøder.

ü Vi vil alle sammen tage billeder og hænge dem op.

ü Tovholdere i Stjerneskuddet: Maria og Charlotte.

Bønnestagen

Tema: mad, sundhed og hygiejne. (juni-december 2010)

Læringsmål: Vi arbejder for at danne en viden hos børnene om mad.

Tegn på læring: Når vi skal vurdere om vi voksne er lykkedes med vores arbejde, vil vi se efter om børnene:

· sætter ord på hvad maden hedder, og hvor den kommer fra.

· har lysten til at deltage, og viser interesse i den enkelte aktivitet.

· sidder roligt og fordybet under måltidet, og kommunikere mellem børn/børn og børn/voksne om maden og at de får lyst til at smage noget nyt mad.

· bliver med bevidste om deres sanser via aktiviteter såsom at mærke på en kagedej, smage en gulerod, lugte til karsen osv.

Metoder og aktiviteter:

Hvad gør vi?:

Ø Vi stimulerer og styrker børnenes sanser via aktiviteter med mad

Ø Vi hjælper børnene med at sætte ord på hvad maden hedder,

Ø Vi giver børnene en viden om hvor maden kommer fra og hvad den kan bruge til.

Ø Vi inddrager børnene i oprydningen efter måltiderne, for at styrke deres selvhjulpenhed.

Vores aktiviteter:

Ø Låne bøger om mad sammen med en gruppe børn og tager på turer som inddrager mad.

Ø Plante karse og tomater til foråret som vi vil spise til frokost.

Ø Lave figurer ud af grøntsager og stemple med maling på papir.

Ø Bage med en gruppe børn.

Ø Inddrager børnene i oprydningen efter måltidet.

Hvem gør hvad?:

ü Anna og Eva låner bøger og tager på turer.

ü Ausra planter karse og tomater med nogle børn.

ü Eva og Ausra laver figurer af grøntsager og stempler på papir.

ü Tahani bager.

ü Den voksne har ansvaret for sit eget bord om kommunikation under måltidet.

ü Tahani hjælper de store med at rydde op efter frokost.

ü En enkelte der har oprydning efter frokost på dagen, sørger for at et eller to børn hjælper med at tørre borde af og evt. hjælpe med at feje gulv.

Evalueringsspørgsmål:

Kan vi se at børnene:

v sætter ord på hvad maden hedder, og hvor den kommer fra.

v har lysten til at deltage, og viser interesse i den enkelte aktivitet.

v sidder roligt og fordybet under måltidet, og kommunikere mellem børn/børn og børn/voksne om maden, og at de får lyst til at smage noget nyt mad.

v bliver med bevidste om deres sanser via aktiviteter såsom at mærke på en kagedej, smage en gulerod, lugte til karsen osv.

Dokumentation - metode:

Vi dokumenterer gennem følgende:

· Udstilling af børnenes kreativiteter.

· Skriftlig og fotodokumentation af aktiviteten der efterfølgende evalueres og fotos hænges op på stuen.

· Alle laver nogle praksisfortællinger under måltidet, om hvordan og hvor meget der kommunikeres.

· Evaluere på teammøderne.

Dokumentation – indsamling:

Hvem gør hvad:

ü Alle iagttager hver sit bord under måltiderne.

ü Eva og Ausra sørger for ophængning af malerier der evalueres.

ü Aktivitetens ansvarlige dokumenterer via fotos.

ü Evaluere på teammøderne.

Projektansvarlige: Personalet i Bønnestagen

3.3.5.2 Børnehaven, Græshopperne

Tema: Mad og bevægelse

Børnegruppe: 2 ½ til 3 år

Tidsperiode: januar til juni 2010.

Læringsmål:

· Glæde ved at bruge kroppen

· Forbedre børnenes motorik

· Bedre kropsbevidsthed

· Glæde ved at spise sammen. Hygge sammen med børnene når man spiser.

· Større ordforråd. Vi taler om det vi spiser.

· Lærer hvor maden kommer fra.

Metoder og aktiviteter:

Bevægelse(et 4-ugers forløb)

Ø Eftermiddag: 30 min.:Bruge hoppebøf, lave forhindringsbaner, stopdans

Ø Lave gymnastik 10 min. Om formiddagen

Ø Samling: sanglege: jeg gik mig over sø og land, bro, bro brille o.m.a.

Mad:

Ø Vi deler børnene i 3 grupper. 1 voksen i hver gruppe. Vi deler børnene i grupper så de kommer sammen med dem de har noget til fælles med.

Ø Maden bliver serveret ved bordet.

Ø Vi besøger bl.a. grønthandler og køber årstidens frugt og grønt og smager på de forskellige ting.

Ø Vi bruger sanserne og smager, lugter og føler.

Ø Vi besøger et par steder hvor de har høns og andre dyr.

Ø Så karse.

Hvem gør hvad?

ü Mia står for bevægelses tema

ü L-L står for mad tema

ü Tina har ansvar for at tage billeder af aktiviteterne.

Dokumentation:

· Vi laver plancher og sætter ord og billeder på aktiviteterne, som vi hænger op på stuen

Projektansvarlige: Personalet i Græshoppehulen

3.3.5.3 Børnehaven, Snoaber og Spillopper

Tema: Mad og spisning

Læringsmål:

· At kunne smage på maden

· Få en forståelse af hvad mad er

· Skabe et stille og roligt miljø omkring spisning.

· Fælles spisekultur

· Selvhjulpenhed i form af deltagelse i borddækning og afrydning

Tegn på læring

· Børnene fortæller om hvad de spiser

· Der er en naturlig ro i lokalet ved spisning

· Børnene sætter ord på det de spiser

· Børnene er naturligt med til at dække bord og rydde op efter måltidet

· Børnene tør smage på forskellige former for mad

Metoder og aktiviteter/Hvad gør vi?

Ø De voksne viser hvordan man smager på maden

Ø De voksne snakker med børnene om hvor maden kommer fra

Ø Vi deler os op i 3 spisegrupper for at give mere ro til spisning

Ø De voksne laver plancher sammen med børnene som viser mad

Ø Vi taler om usund mad

Ø Vi vil filme vores spisning

Ø Vi vil lave en afkrydsningsliste hvoraf det fremgår hvilke opgaver der fordeles til hvilke børn

Hvem gør hvad?

ü En voksen ved hvert bord

ü Aftaler hvem der gør hvad

ü Vi vil få en udefra til at filme os imens vi spiser

ü Vi vil evaluere på vores teammøder hvor langt vi er.

Evalueringsspørgsmål

v Er der blevet ro når vi spiser?

v Vil alle gerne smage på maden?

v Vil alle hjælpe med borddækningen?

v Har børnene fået bevidsthed om hvad de spiser?

Dokumentationsmetode

· Video og foto

· Praksisfortælling. Minimum en hver måned som omhandler spisning i gruppen.

· Hurtig mad/ langsom mad. Via det nye spil.

Hvem gør hvad?

ü Kameraet skal være fremme så vi kan filme/fotografere på skift. Hvert bord med sin voksne er i fokus en uge ad gangen. Nabobordets voksen sørger for foto, og bordets voksen sørger for 1 praksisfortælling. Der tages billeder af historiefortællingen.

Projektansvarlige: Personalet for Spillopper og Snoaber.

3.3.5.4 Børnehaven, Brumbasser og Krudtugler

Tema for januar-maj 2010 i storebørnsgruppen: Krop og fortælling

Læringsmål:

· At give børnene og de voksne i teamet, en større bevidsthed om forbindelsen mellem krop og tanke, krop og ord, krop og fortælling, krop og følelser.

Tegn på læring:

· At børnene bliver bedre til at mærke, og sætte ord på deres egne grænser. At børnene bliver bedre til at snakke om deres følelser, hvordan de har det, og hvordan det føles i deres krop.

· At de bliver bedre til at bruge deres krop når de fortæller. At de bliver bedre til at se og høre hvad kroppen fortæller. At børnene får større konkret viden om kroppen.

Metoder og aktiviteter (hvad gør vi):

Ø Vi mødes – Krudtugler, Brumbasser, Nanna, Jakob og Lena i Verdensrummet hver torsdag kl.9.30-11.00

Ø Indhold: Videnskabelig viden om kroppen, bevægelseslege – evt. i salen, drama – pæd. dok – en sang, som børnene udefra deres viden om kroppen, skriver teksten på sangen. Vi vil arbejde med det enkelte barns fortælling. Barnet får 4 andre børn, valgt i samarbejde med de voksne, som skal hjælpe med at skabe krops-billeder af fortællingen, de skal med andre ord hjælpe med at dramatisere fortællingen.

Hvem gør hvad:

Vi deltager alle 3 så vidt muligt i alle dele af processen.

Evalueringsspørgsmål:

v Hvordan tager børnene imod projektet?

v Hvordan bliver børnene en del af projektet?

v Hvordan kan børnene præge projektet?

v Hvordan kan vi bevare begejstringen og glæden ved projektet?

v Hvordan fungerer samarbejdet mellem de voksne i teamet?

v Kan det lykkes at skabe en stemning af fællesskab blandt børnene?

v Kan det lykkes at skabe en stemning af fællesskab blandt de voksne i teamet?

Dokumentation – metode:

Dokumentation – indsamling.

· Vi evaluerer løbende i perioden på vores månedlige teammøder, midt april evaluerer vi med børnene, hvorefter vi voksne evaluerer på voksen-pædagogisk niveau. Ved børneevalueringen hænger vi al vores billede og fotodokumentation op, så børnene kan gå rundt og ved at se på det, kan få hjælp til at huske hele forløbet og ikke kun de sidste par uger.

· Vi vil arbejde med praksisfortællinger i evalueringen, således at vi får indkredset de forskellige dilemmaer, der opstår undervejs.

Hvem gør hvad:

ü Vi vil alle 3 deltage i udarbejdelsen af praksisfortællinger. Vi vil på skift tage billeder. Desuden vil vi alle 3 deltage på teammødernes diskussion og evaluering af projektet.

Projektansvarlige: Personalet for Brumbasserne og Krudtuglerne

3.3.5.5 Børnehaven, Basisgruppen

Tema 1: Mad Emne: Fra jord til bord

For nogle børn med ASF, kan det være en stor udfordring, at blive præsenteret for noget andet mad end det de vant at få derhjemme. Ofte fortæller forældrene, at de oplever deres barn er meget ensidig og vedholdende i deres valg at retter, som de vil spise og for at sikre, at barnet bliver mæt i løbet af sin børnehave dag, får barnet det med i madpakken, som forældrene ved de vil spise. Selve det, at skulle sidde sammen omkring et måltid kan ligeledes være en udfordring for et barn med AFS, idet det indeholder såvel sociale som færdighedsmæssige krav. Det som synes enkelt – består for hvert barn i en række krav: eks. - at vælge det mad man gerne vil have på sin tallerken og benævne det – at smøre sin mad eller skulle bede om hjælp – at modtage en skål med mad fra en anden øse sin mad op, for derefter at sende skålen videre til den næste. Vi er opmærksomme på, at kombinationen af de sociale og sproglige krav i spisesituationen kan være kompliceret for barnet, og når der stilles sociale udfordringer til barnet, skal kravene være enkle.

Metoder og aktiviteter:

Ø Spise i mindre grupper.

Ø At børnene er med til at dække bord – tørre bord af og feje.

Ø At barnet selv øser sin mad på tallerknen, hælder op i sit glas og smører sin mad.

Ø At børnene bliver opmærksomme på hinanden ved bordet, og får øvet sig i at række og modtage skåle og fade fra hinanden.

Ø At børnene for mod og lyst til at smage og spise forskelligt mad.

· Projekt: Vi vil arbejde med emnet: ”Hvor kommer maden fra” Visuelt i form at plancher, og konkret når vi når vi spiser de forskellige retter.

· Ture til Zoologisk have, hvor vi besøger afd. med landbrugs dyr samt bondegårdstur.

Evaluerings spørgsmål:

v Når børnene ved den nye madordning får tilbudt det samme mad til frokost, vil det da være med til at udvikle det enkelte barns personlige kompetencer? Se 3 nedennævnte områder.

v Sociale kompetencer: Fælles fokus og opmærksomhed på hinanden - række og modtage - har min sidekammerat fået - kan jeg hjælpe -

v Motoriske kompetencer: Øse maden om – skære mad ud - spise med kniv og gaffel - hælde op i glasset - dække bord –

v Viden og forståelse: Får børnene øget deres begrebs forståelse af, hvor maden kommer fra inden den ”lander” i supermarkedet.

Evalueringsmetode:

· Praksisfortællinger

· Observation og iagttagelse

· Billeddokumentation

Tema 2: Bevægelse Emne: Bevægelse på mange måder

En del børn med AFS er ofte beskrevet med motoriske vanskelligheder, nogle har en stiv måde at bevæge sig på, andre har vanskeligt ved at koordinere deres bevægelser. Samtidig har mange også problemer med at fortolke de sanseindtryk de modtager dels fra omgivelserne og dels fra deres egen krop. De sansemotoriske problemer kan have betydning både for, hvorledes børnene klarer sig m.h.t. praktiske færdigheder og deltagelse i fælles aktiviteter. Børn med AFS har pga. deres handicap med en anderledes evne til meningsdannelse, vanskeligheder med sociale færdigheder, kommunikation og forestillingsevne, ikke altid den samme indre tilskyndelse, ”drive” og motivation til at bevæge sig og undersøge verden. Barnet får derved ikke de samme erfaringer og gennemløber ikke de samme processer som andre børn. Vi vil på baggrund af det enkelte barns funktionsniveau, ressourcer og vanskeligheder tilrettelægge motoriske forløb der træner og øver barnets koordination, kraft, justering og balance. Vi vil også tænke de dagligdags aktiviteter ind i træningen af børnenes motorik, for at bedre deres forudsætninger for at opnå læring og blive selvhjulpet.

Metoder og aktiviteter:

Ø Motorik forløb.

Ø Legeplads besøg, som giver mulighed for at løbe, cykle, klatre, gynge og gå balance.

Ø Turer i skov og park, gå på ujævnt underlag og klatre. Ved af - og påklædning, spise situationen, dække bord, være med til at rydde op, feje, pakke taske m.m.

Evaluering spørgsmål:

v Får det enkelte barn styrket hans/hendes motorik?

v Vil det enkelte barn kunne følge med i, fælles aktiviteter med fysisk udfoldelse?

v Vil børnene opnå større forudsætninger for læring og trivsel?

v Får det enkelte barn en større motivation og lyst til at bevæge sig?

Dokumentationsmetode:

· Praksisfortællinger

· Observation og iagttagelse

· Billeddokumentation

3.4 Fokusområde/lærerplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier

Dette område er i særligt fokus i slutningen af 2010 og i starten af 2011. Det er ikke alle grupper der har lavet deres projektbeskrivelse endnu. Disse vil foreligge inden sommeren 2010.

Generelt er dette tema altid i fokus i Tryllefløjten, da det er et af vores særlige kendetegn at fokusere på kreative aktiviteter såsom sang, musik, historiefortælling, maling, tegning, klippe og klistre.

Emnet som sådan kan have mange facetter og lad os se hvor det bringer os hen i slutningen af året. Her er et par bud fra vuggestuen.

3.4.1 Vuggestuen (Stjerneskuddet og Bønnestagen)

Stjerneskuddet.

Emne: Sang og bevægelse.

Læringsmål: Vi vil arbejde for at understøtte børnenes sprog, sociale kompetencer samt deres motorik.

Tegn på læring: Når vi skal vurdere om vi er lykkes med vores arbejde vil vi se om børnene viser interesse for samlingerne og er med i de forskellige sange enten med fagter eller med sprog.

Metoder og aktiviteter.

Hvad gør vi? Vi understøtter børnenes sproglige og sociale kompetencer. Vi understøtter børnenes motoriske udvikling.

Vores aktiviteter:

Ø Tirsdag og torsdag når vi holder morgensamling ved bordet. Børnene vælger sange skiftevis fra sangmappe og kuffert.

Ø Mandag og onsdag samling på gulvet med instrumenter og sanglege.

Ø Fredag er der fællessamling med Bønnestagen.

Ø Vi vil holde temasamlinger af og til(jul, vinter, efterår etc.)

Hvem gør hvad? Alle er deltagende i forløbet. Vi tager alle billeder. Heidi sørger for temasamling(laver eventuelt sange til det).

Evalueringsspørgsmål

v Viser børnene interesse for de forskellige samlinger?

v Er børnene deltagende i sange enten ved at synge eller ved at være med på fagterne til sangen?

Dokumentationsmetode

· Vi tager løbende billeder af forløbet og hænger dem op.

· Vi bruger endvidere praksisfortællinger og iagttagelser til refleksion/ dokumentation over forløbet.

Dokumentationsindsamling:Alle deltager

Charlotte og Maria er tovholdere.

Bønnestagen.

Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier /Sang og bevægelse(januar- juni 2010)

Læringsmål: Vi arbejder for at give børnene mulighed for at styrke deres naturlige bevægelses, sang og musikglæde.

Tegn på læring: Når vi skal vurdere om vi voksne er lykkedes med vores arbejde, vil vi se efter om børnene:

· husker/genkender de børnesange, vi synger i vuggestuen.

· Sætter flere ord og fagter på fra gang til gang under sangaktiviteten.

· Kan huske aktiviteterne fra gang til gang via deltagelse i aktiviteten.

· Oplever glæde og fællesskab ved at deltage i bevægelses og sang aktiviteter.

Metoder og aktiviteter/ Hvad gør vi?:

Ø vi vil gentage de samme sange og sanglege, så børnene vil huske dem fra forrige gang.

Ø Vi vil bruge fagter til sange og bevægelseslege.

Ø vi vil eksperimentere med musikinstrumenterne, da dette vil styrke børnenes motoriske kompetence.

Ø Vi vil støtte børnene med at skabe glæde og fællesskabfølelse via sang, musik og bevægelse.

Vores aktiviteter:

Ø Morgensamling på stuen fra kl. 9- 9:30 med sange og fagter.

Ø Fredagssamling mellem stuerne i vuggestuen med fokus på sang og sanglege.

Ø Ugentlig rytmik dag med bevægelseslege for de ældste vuggestuebørn i Græshoppehulen.

Ø Hver fjerde fredag vil vi bruge Byens skolens gymnastiksal, hvor børnene kan lege udfoldelses lege, samt voksenstyret aktiviteter vil blive sat i værk.

Ø Fast ugentlig dag med brug af musikinstrumenter på stuen for de mindste børn.

Ø En dag om ugen vil de store børn eksperimentere med musikinstrumenter. Dette vil foregå på stuen eller i musikrummet i børnehaven.

Ø Ture og arrangementer ud af huset med fokus på musik og sanglege.

Hvem gør hvad?:

ü Ausra har ansvaret for morgensamlingen og laver en ny sanghæfte, og en kuffert indeholdt materialer til sangene.

ü Alle på stuen vil sørge for fredagssamling mellem stuerne i vuggestuen, og sørge for sangbog og evt. kuffert indeholdt materialer vil stå klar til brug.

ü Anna vil tage en gruppe børn med hen til Byen skolens gymnastiksal hver fjerde fredag, og arrangerer bevægelses aktiviteter i samråd med den anden stue i vuggestuen.

ü Tahani vil tage en gruppe børn med i Græshoppehulen til fælles rytmik.

ü Alle er ansvarlige for ture og arrangementer ud af huset.

ü Tahani vil 1 dag om ugen introducere de store børn for musikinstrumenter.

ü Eva vil 1 dag om ugen introducere de mindste børn for musikinstrumenter.

ü Eva har ansvaret for at de ovenstående aktiviteter bliver udført og ophængt billeddokumentation i løbet af det halve år, samt evaluering på teammøderne.

ü Ausra har ansvaret for at alle personale observerer en eller flere aktiviteter, og denne evaluerer med den pågældende i aktiviteten.

Evalueringsspørgsmål/Kan vi se at børnene:

v husker/genkender de børnesange, vi synger i vuggestuen.

v Sætter flere ord og fagter på fra gang til gang under sangaktiviteten.

v Kan huske aktiviteten fra gang til gang via deltagelse i aktiviteten.

v oplever glæde og viser interesse ved at deltage i bevægelses og sang aktiviteter.

Dokumentation - metode:

Vi dokumentere gennem følgende:

· Fotodokumentation

· Praksisfortællinger som skriftlig dokumentation.

· Efterfølgende evaluering mellem personalet samt på teammøderne.

Dokumentation – indsamling/Hvem gør hvad:

· Alle observerer en aktivitet og evaluerer med den ansvarlige for aktiviteten.

· Den som observerer og tager foto, sørger for synlig fotodokumentation på stuen til børn og forældre.

3.5 Dokumentation og evaluering

Vi bruger følgende dokumentationsmetoder:

· Barnets mappe

· Praksisfortællinger

· Nyhedsbreve

· Billeder og logbøger til forældrenes og børnenes fornøjelse.

· Opslag på opslagstavlen, daglig digital billeddokumentation.

Vi vil på vores pædagogiske møder fordybe os i den narrative tilgang til dokumentation og selvrefleksion.

Evaluering

· Årsberetning for 2010 forefindes ved forældremødet sidst på året

· Dokumentations- og evalueringsrapport foreligger ved årets afslutning sammen med årsplanen for året der kommer.

Ansvarlige: Leder

3.6 Godkendelse

For godkendelse af udviklingsplanen for 2010, dato:

Bestyrelsens formand:

Bestyrelsens næstformand:

Institutionens leder: